Lidt men godt



Top af HF har faktisk ligget næsten færdig i bunden af strikkekurven ganske længe. Man kan fristes til at sige den har ligget i skammekrogen......
Den har virkelig voldt mig kvaler. Den var både nem, sjov og hurtig at strikke, men da det kom til sammensyningen - HRMPF!
Overlegent tog jeg fat på sammensyningen sammen med en spændende krimi i flimmerkassen. Det skulle jeg aldrig ha gjort. Ihvertfald endte det med at jeg syede den forkert sammen og sammnsyningen lod sig ikke pille op i dette bløde vamsede garn. Symaskinen blev hevet frem og jeg fik zigzagget grundigt før den blev klippet op. Men ak heller ikke det kunne ske uden problemer - symaskinefoden hev fat i en tråd og flåede den i stykker. Derfor er ærmerne lagt dobbelt op for at holde på den flåde ærmekant....
Nå, men når alle disse forhindringer er overstået må jeg sige at Top er skøn. Jeg elsker farverne og den kommer helt sikkert til at hitte.
